Preview Mode Links will not work in preview mode

Inde i stoffet - en podcast om misbrug


Dec 2, 2021

Vi afrunder vores snak med Jean Von Baden, som blev en kendt diskoteks-konge i København i 00’erne. I sidste afsnit fortalte Jean om sin barndom med en mor, som drak for meget alkohol og et liv blandt voksne med mange fester, fremmede mennesker og et meget utrygt miljø. Jeans overlevelsesmekanisme var selv at begynde at holde fester, hvor han kunne være midtpunkt og dermed glemme sin egen ensomhed. Hans evne til at sætte sig selv i centrum for prangende og overdådige fester, udviklede sig til en karriere som event-mager, festarrangør, DJ og natklubejer blandt jetsættet i 00’ernes København. Det var samtidig et liv med store mængder stoffer og alkohol. Jean udviklede et massivt misbrug af stoffer og til sidst var han nødt til at stoppe for ellers ville hans misbrug tage livet af ham. Siden har han uddannet sig til psykoterapeut og arbejder nu med at hjælpe folk i misbrug til at få et bedre liv uden stoffer og alkohol. Jean har kone og barn og lever et mere stille liv med job og familie.
 
I dette afsnit er festen begyndt at blive hverdag - og stofferne har taget kontrollen i hans liv. Han kan ikke længere passe et arbejde, han mister sine natklubber og bliver totalt isoleret. Han har kun stofferne tilbage. Det er en uholdbar situation og Jean er nødt til at gøre noget for at komme ud af stoffernes faste greb om hans liv. Lyt med og find ud af, hvordan det ender for Jean og hvis du bruger stoffer får du samtidig nogle gode råd med på vejen.
 
Læs mere om Brydehuset her:
 
https://www.brydehuset.dk/behandling/